søndag den 24. februar 2013

Nyt mønster i shoppen

Så har jeg endelig fået færdiggjort mønstret på Tullebukser i str. 92-128. Det er et basismønster uden sidesøm og en af mine personlige favoritter.

Grunden til at jeg elsker basis mønstre er at de er simple og let tilgængelige og det betyder at man kan variere dem i det uendelige med forskellige stoffer, frække lommer, applikationer mv. På et senere tidspunkt skal jeg nok skrive en serie blog-indlæg om ting man kan gøre med et basis mønster.

Der ligger nu et basis mønster til de små i str. 62-92 samt det nye her i de større størrelser, 92-128. Det store mønster er med elastik i taljen og ved foden, fordi jeg synes det passer bedre til større børn og når man selv skal tage bukserne af for at gå på toilettet, er det bare nemmere med elastik.



Det lille mønster er med rib i foden og taljen, fordi jeg synes det er det rareste til de små, og den brede talje rib gør at de sidder fantastisk, også på børn med krudt i bagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar