fredag den 19. oktober 2012

Så blev endnu et mønster færdigt

Så blev mønstret på tullebukserne også færdigt - Tadaaaaaa.


Det er nu til salg i shoppen: http://small-needles.dk/moenstre

Efteråret i al sin pragt

Jeg ELSKER farverne naturen har når sæsonerne skifter - både forår og efterår. I dag haven så venlig at hjælpe mig med at fotografere Tullebukserne til mønstret - er det ikke bare nogle fede farver?


torsdag den 18. oktober 2012

Basis Tullebukser - et godt sted at starte

Det bliver mere og mere populært at sy tøj til sine børn. Jeg hører fra flere og flere i omgangskredsen og generelt at de gerne vil begynde at sy - ofte i forbindelse med at de bliver gravide, eller går hjemme på barsel.

Folk opdager ofte at der findes en hel verden af skønne stoffer derude og de vil også gerne kende stoltheden og glæden ved at se poden løbe rundt i noget de selv har kreeret. Det er en helt speciel følelse.

En af fordelene (og indimellem ulemperne) ved at sy meget er at hver gang en i omgangskredsen kommer i tanke om at de gerne vil begynde at sy til deres små poder kommer de til mig for råd og vejledning.

Jeg kender efterhånden de mest udbredte mønstre på det danske marked og en ting jeg synes der mangler er ordentlige sy vejledninger. Hvis man aldrig har syet før og gerne vil lære det, har man brug for mere end bare mønstret og 3 linjer tekst.

Derfor har jeg lavet dette mønster. Det er et basis mønster der er nemt at gå til, sidder godt og kan varieres i det uendelige - sådan et burde alle eje.


Mønstret kommer i str. 62-92 i første omgang. Jeg arbejder på et lignende mønster til større børn, men det bliver lidt anderledes. Jeg synes ikke at ribben er egnet til større børn og når bleen ryger, må bukserne gerne sidde mere til over hofterne.

Forhåbentlig får jeg taget de sidste billeder til mønstret i morgen, og så kommer det i shoppen hurtigst muligt.

EFTERLYSNING

På min hjemmeside, www.small-needles.dk, har jeg et galleri. Meningen er at jeg gerne vil vise hvad andre har fået ud af mine mønstre og give folk mulighed for at flashe deres lækre kreationer, så andre måske også kan blive inspireret.

Derfor efterlyser jeg billeder af jeres kreationer, gerne i brug til at vise i galleriet. Hvis du har nogle billeder, så send dem til mig på info@small-needles.dk

Hvis du har vist dem på fx din blog, så send mig et link, så vil jeg gerne linke til den.




ENDELIG færdig

Så blev mønstret på mine Bukser med Wienerlæg ENDELIG færdigt. Det kan nu købes på min hjemmeside, www.small-needles.dk for en flad 50'er. Det findes foreløbigt i str. 62-92. Hvis der er nogen der ønsker det i en større størrelse, må I smide en kommentar her eller sende mig en mail, så overvejer jeg det gerne.


Desuden kan bukserne brugt som model på billedet ligeledes købes på min hjemmeside. De er i str. 92.

onsdag den 17. oktober 2012

Den kreative proces er ofte også fast arbejde

På en eller anden mærkværdig måde, lykkes det altid for mig at fortrænge hvor lang tid det i virkeligheden tager at lave et mønster.

Der er mange skridt involveret:
  • Først skal man naturligvis have en ide - det i sig selv kan tage et stykke tid og en del arbejde. Jeg får min inspiration mange steder fra, men ofte fra mine børn.
  • Derefter skal mønstret tegnes - jeg har en række basis mål og former jeg bruger, men det er stadig et stort arbejde.
  • Så kommer der et eller flere prøve sy, med tilhørende tilretninger af mønstret - det er en process at der kan tage et stykke tid. Ofte involverer det også ændringer af designet. Det er ikke altid at mit mere eller mindre geniale design, kan tåle mødet med virkeligheden. For hver tilretning skal jeg dele mønstret i mindre stykker, printe det og klistre det sammen, tegne det af og klippe det, foruden at sy det.
  • Dernæst skal der syes et eksemplar til forsiden af mønstret samt tages billeder under hele processen til sy vejledningen. 
  • Så kommer sy vejledningen, der skal udregnes stofforbrug mv. Jeg har ret høje krav til den og prøver at gøre den udførlig og intuitiv og det tager mange timer.
  • Til sidst konverteres mønstret til PDF og shoppen på min hjemmeside skal opdateres.
Alt i alt bruger jeg ofte 100+ timer på tilblivelsen af et mønster. Jeg gør det naturligvis fordi jeg synes det er sjovt og fordi jeg nyder at se hvad folk kan få ud af mine ideer - jeg ved ikke noget bedre end at se billeder af hvad folk hitter på.

Her er min seneste sy vejledning på tegnebrættet. Den er stadig et stykke fra at blive færdig, men forhåbentligt går der ikke så længe.


tirsdag den 16. oktober 2012

Bedre billeder...

Som lovet er her nogle bedre billeder af mine bukser med wienerlæg.



mandag den 15. oktober 2012

Bukser med wienerlæg - et smugkig

Der er flere i min omgangskreds der har efterspurgt et mønster på mine seje bukser med wienerlæg, og efter lang tids hårdt arbejde, er jeg nu ved at være færdig.

I må bære over med billedkvaliteten, det er mørkt og jeg gad ikke hente mit spejlreflekskamera.




Jeg er færdig med at prøve sy og har fået taget de billeder jeg skal bruge til sy vejledningen, nu mangler jeg bare at skrive den og tage nogle bedre billeder til mønstret det færdige mønster. Mønstret kommer i str. 62-92 i første omgang.