onsdag den 17. oktober 2012

Den kreative proces er ofte også fast arbejde

På en eller anden mærkværdig måde, lykkes det altid for mig at fortrænge hvor lang tid det i virkeligheden tager at lave et mønster.

Der er mange skridt involveret:
  • Først skal man naturligvis have en ide - det i sig selv kan tage et stykke tid og en del arbejde. Jeg får min inspiration mange steder fra, men ofte fra mine børn.
  • Derefter skal mønstret tegnes - jeg har en række basis mål og former jeg bruger, men det er stadig et stort arbejde.
  • Så kommer der et eller flere prøve sy, med tilhørende tilretninger af mønstret - det er en process at der kan tage et stykke tid. Ofte involverer det også ændringer af designet. Det er ikke altid at mit mere eller mindre geniale design, kan tåle mødet med virkeligheden. For hver tilretning skal jeg dele mønstret i mindre stykker, printe det og klistre det sammen, tegne det af og klippe det, foruden at sy det.
  • Dernæst skal der syes et eksemplar til forsiden af mønstret samt tages billeder under hele processen til sy vejledningen. 
  • Så kommer sy vejledningen, der skal udregnes stofforbrug mv. Jeg har ret høje krav til den og prøver at gøre den udførlig og intuitiv og det tager mange timer.
  • Til sidst konverteres mønstret til PDF og shoppen på min hjemmeside skal opdateres.
Alt i alt bruger jeg ofte 100+ timer på tilblivelsen af et mønster. Jeg gør det naturligvis fordi jeg synes det er sjovt og fordi jeg nyder at se hvad folk kan få ud af mine ideer - jeg ved ikke noget bedre end at se billeder af hvad folk hitter på.

Her er min seneste sy vejledning på tegnebrættet. Den er stadig et stykke fra at blive færdig, men forhåbentligt går der ikke så længe.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar